Akupunktur

akupunktur billede

Akupunktur er en del af den traditionelle kinesiske medicin (TCM). Selve ordet akupunktur betyder nåle (aku) indstik (punktur). Det er altså nåle der bliver sat i de såkaldte akupunkturpunkter. Ofte behandles punkterne også med varme (moxa) og trykmassage.

Målet med akupunkturen er at bringe kroppen i balance således at smerter og ubehag forsvinder.
Den traditionelle kinesiske medicin ser mennesket som en helhed, der omfatter hele organismen; krop, sind og ånd kan ikke skilles ad, ligesom vores omgivelser også hører med til helheden. Disse ting hænger sammen og har indflydelse på hinanden. Derfor er en hovedpine ikke bare en hovedpine, for der findes mange forskellige hovedpiner og mange forskellige årsager. Og netop årsagen spiller en væsentlig rolle i TCM, for behandler man kun symptomerne, kommer smerten igen.

Sygdomme bliver betragtet som forstyrrelser i den harmoni der omfatter hele organismen. Måske har du selv oplevet en periode hvor du havde meget at spekulere på og efter en tid fik du ondt et sted, måske i nakken eller maven.
Omvendt kan en smerte som varer flere dage eller måske uger begynde at påvirke vores psykiske velvære.

I TCM er man opmærksom på dette sammenspil. Det betyder bl.a. at man via påvirkning af kroppen er i stand til at påvirke sindet og omvendt.
Ifølge østlig medicin har hver meridian forbindelse til hvert organ, såvel som alle aspekter af sindet og følelseslivet. For eksempel har meridianen der løber gennem nyrerne, indflydelse på handlekraft og viljen og evnen til at føle frygt. Den er også en vigtig faktor for kropsvæskerne og styrkelsen af nerver, hjernevæv og knogler. Den påvirker ligeledes vand- og mineralbalancen i kroppen.

Princippet bag akupunktur er at påvirke kroppens energibalance, den såkaldte qi. Det er den energi, der er bestemmende for vores sundhed og velvære og hvordan vores liv i det hele taget forløber. Akupunktur virker desuden udrensende og sætter gang i kroppens selvhelbredende egenskaber. En akupunktur behandling kan følges op af ernærings-vejledning og træningsøvelser hvis det skønnes nødvendigt.

Hvordan foregår en akupunktur behandling?

En akupunktur behandling starter altid med en samtale og efterfølgende diagnose. Herefter vil du blive behandlet med nåle og evt. varme og trykmassage.

Akupunktur for virksomheder

Medarbejderne er virksomhedens største aktiv. Sunde, raske og glade medarbejdere yder mere og har færre sygedage.

Undersøgelser har vist, at antallet af sygedage falder når personalets velfærd øges. Det har mange virksomheder allerede erkendt og tilbyder deres medarbejdere ydelser såsom massage og akupunktur, helbredsundersøgelser og motionsfaciliteter.

Det ”moderne” menneske bliver dagligt udsat for stresspåvirkende faktorer. Tempoet er højt på arbejdspladsen, udviklingen går hurtigere og hurtigere og det gælder om at følge med. Samtidig er ensformige arbejdsstillinger og manglende motion årsagen til at der opstår mange symptomer der kan udvikle sig til kroniske sygdomme.

Symptomer som f.eks.:

  • computerskulder
  • musearm
  • spændingshovedpine
  • modløshed
  • træthed
  • smerter i led
  • rygproblemer
  • kredsløbsproblemer

Vi tilbyder virksomheder at supplere personaleplejen med shiatsu og akupunktur.
Behandlingerne kan forgå i virksomheden eller på vores klinik, efter aftale.

Gør Akupunktur ondt?

Nålene der benyttes er tynde og den teknik vi bruger gør, at det næppe kan mærkes.

Hvor mange behandlinger skal der til?

Det er altid individuelt. For nogle er en enkelt behandling nok, for andre skal der flere behandlinger til.

Hvilke lidelser kan man effektivt behandle med akupunktur?

  • Smerter
  • Allergi og astma
  • Gigt
  • Fordøjelsesproblemer
  • Hudproblemer
  • Kronisk træthed
  • Migræne
  • Overgangsalder
  • Angst
  • Ødemer
  • Menstruationsproblemer
  • Bihulebetændelse
  • Forkølelse og influenza
  • Rygeafvænning
  • Overvægt
  • Sportsskader
  • Stress

Der er næsten ikke noget man ikke kan behandle med akupunktur. Al smerte og ubehag er forårsaget af en ubalance i kroppens Qi. Denne Qi som er bestemmende for hvordan vi har det som menneske, bliver påvirket af ernæringen og alt hvad der berører vores sanser, vores fysis (belastning) og vores følelser og tanker.

© 2010 Do In Shiatsu og akupunktur